Spiderman

Født: 2012
Køn: Vallak
Stangmål: 173 cm.

Far: Blue Hors Don Olymbrio
Mor: Chardonnay Toftegård
Morfar: Carano

Søde Spiderman er både smuk og afspejler med sit skønne udtryk hans fantastiske personlighed. Super sød i stalden og nem i al håndtering. Ridemæssigt startede han ud som 7-års og har gået en masse MB-er. Har prøvet lidt sværere arbejde og har talent herfor. Han er ikke en type, der glor eller lader sig påvirke særligt af andre heste, men han egner sig bedst til en rutineret rytter, der kan lide en fremadgående hest. Kan dog sagtens rides af mindre øvede ryttere i korte perioder. Bevæger sig rigtig fint hvor især skridt og galop må fremhæves – hér er virkelig en hest med et ualmindeligt fundament for changementer og andre spændende ting. Mega sød på tur og frisk på springbanen, hvor han har været startet i LB* og går ufortrødent på al slags fyld. En rigtig kammerat, som man kun kommer til at holde mere af, når man lærer ham at kende. Yderligere videoklip kan fremsendes.
Spider har altid været sund og rask, men er krybbebidder, når han står i stalden. Flot røntgen af hele hesten fra 2021 haves.
Rides for tiden af Maja i Hundested – kontakt hende gerne direkte.